Hjælp til unge på ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse
Er du i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse?
Har du nedsat syn, er du blind, eller har du påvirket synsfunktion efter for eksempel hjernerystelse, migræne med videre?
Børn og Ungeteamet hos Center for Specialrådgivning Aarhus samarbejder med dit uddannelsessted om at skabe de bedste rammer for dig i din studietid
Børn og Ungeteamet giver blandt andet råd og vejledning om at
- Færdes til og fra samt på uddannelsesstedet
- Skabe de bedste studierammer for dig i samarbejde med uddannelsesstedets lærere og vejledere
- Indgå i skolens fællesskaber og sociale liv
- Søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS), herunder IT-hjælpemidler
Til de fleste uddannelser kan der ansøges om SPS, som kan være
- Computer og lignende med specialprogrammer til svagsynede eller blinde
- Hjælp til at gøre skriftligt materiale tilgængeligt
- Ekstra hjælp ved en lærer eller medstuderende
- Ekstra tid til eksamen
Børn og Ungeteamet hjælper med den nødvendige dokumentation til skolen, så din studievejleder kan søge om SPS til dig.
Studerende på videregående uddannelser er primært tilknyttet rådgivning og studievejledningen på IBOS. I en del tilfælde er det dog Børn og Ungeteamet, der i praksis yder dig hjælp i det daglige.
Du er altid velkommen til at kontakte Børn og Ungeteamet hos Center for Specialrådgivning Aarhus.
Har du problemer med IT-hjælpemidler, som er udlånt til dig via SPS-ordningen, kan du få support hos leverandøren LVI.
Kontakt LVI
Tlf. 57 67 20 99.
Se også deres hjemmeside.

Kontakt Børn og Ungeteam
Center for Specialrådgivning Aarhus
Att. Børn og Ungeteam
MarselisborgCentret
Evald Krogs Gade 11D
8000 Aarhus C
Telefontid reception
Mandag til fredag kl. 9.30-11.30
Åbningstid reception
Mandag til torsdag kl. 8-15
Fredag kl. 9-12
Telefon: 70 25 04 22
E-mail: csa@mso.aarhus.dk att. Børn og Ungeteam